Nytår

KØGE BUGT DYREKLINIK

Tlf. 41331010

KØGE BUGT DYREKLINIK


I hele december måned tilbyder vi gratis nytårskonsultation, så din hund kan komme godt ind i det nye år.


Vi laver en individuel vurdering af hver enkelt hund og ud fra den, laver vi en skræddersyet behandling til netop din hund.


Har du en hvalp så kontakt os og få gode råd til, hvordan du forebygger, at den bliver bange til nytår.


Frygten for fyrværkeri er ikke nogen irrationel frygt. Det giver derimod ganske god fornuft, at være bange for høje lyde og ting, der bevæger sig over himlen, når man er hund og ikke er født med en viden om, hvad fyrværkeri er.


Gode råd til nytår:


  • Lad aldrig hunden være alene hjemme.
  • Hunden bør holdes så langt væk fra fyrværkeriet som muligt.
  • Sørg for at hunden er luftet og motioneret godt først på eftermiddagen, gerne i skoven eller på stranden, hvor den får mange indtryk.
  • Giv hunden mental aktivering, f.eks. godbidssøg, problemløsningsopgaver, leg med aktivitetslegetøj.
  • Hold hunden i line når du færdes uden for hjemmet. Hunden kan blive forskrækket og flygte, hvis den overraskes af fyrværkeri.
  • Tag ALDRIG hunden med ud kl. 24.00.
  • Lad hunden være i omgivelser, hvor den normalt føler sig tryg.
  • Træk gardinerne for, tænd lyset og sæt evt. en radio til at spille på middelhøjt niveau.
  • Undlad at fyre bordbomber og andet larmende nytårskrudt af inden døre.
  • Giv hunden tryghed med dit nærvær. Lad den sidde tæt op ad dig og kæl den med rolige bevægelser og tal sikkert til den.
  • Giv hunden et lækkert kødben evt. fra slagteren lidt i kl. 24.00, da fordøjelsesenzymer modvirker stress. Man kan ikke altid forvente hunden vil spise benet, og så lader man det bare ligge.

Vi ønsker alle to- og firbenede et godt og roligt nytår!

KØGE BUGT DYREKLINIK

Tangmosevej 111

4600 Køge


Tlf. 41 33 10 10

info@koegebugtdyreklinik.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag - fredag   kl. 9.00-17.00

Dyrlægernes telefontid kl. 8.00-9.00


Persondatalov

Copyright © All Rights Reserved